Specialiteter på Nybæk...
Her i gårdbutikken på Aalborgvej 98 ved Hals, har vi et nøje udvalgt sortiment af specialiteter. Vi tilpasser løbende udvalget, så det hele tiden er interessant og tidssvarende. Du kan blandt andet finde lækkerier fra Aalborg Chokoladen, Box the Original, Bagsværd Lakrids og Cocoture på hylderne. Men også Pazil krydderier, og forskellige marmelader, eddiker, dip og lignende fra Noormann og Samsø Landkøkken.
De gode vine...
Et lille, men godt udvalg af vine, er med til at sætte prikken over i'et i mange gavekurve. Eller som en velvalgt ledsager til bøffen fra slagteren, eller fisken fra fiskemanden fredag eller lørdag aften. Gode råvarer og smag giver bare et godt resultat, ikke sandt :-)
Specialøl...
Afdelingen for specialøl er et helt kapitel for sig selv. Vi har gennem tiden opbygget et virkelig attraktivt sortiment, som løbende bliver tilpasset. Og lad os slå det helt fast med det samme. Det er en ganske uvidenskabelig passion for godt øl og spændende smage, der driver lysten til at blive ved med at søge efter nye varianter.
Bryggeteknik og andre nørderier afholder vi fra at kloge os på. Og da smag er meget individuel, forsøger vi også så ofte det er muligt at tilbyde smagning af forskellige specialøl. Ligesom vi i øvrigt også gør med en del andre specialiteter.
En ret populær ting, er de smagekasser vi ind imellem sammensætter. Her medfølger der, ud over de spændende øl, lidt information om de forskellige varianter.
Hos os tager vi gerne en uhøjtidelig snak om øl. Men det er også muligt selv at søge information om de forskellige varianter i vores "Ølbog". En lille mappe der er tilgængelig i afdelingen.
Gavekurve og firmagaver...
Det er vigtigt for os, at gavekurve og firmagaver vi laver indeholder gode sager, samt at der er et indtryk af "value for money", og også helst lidt overraskelser. Vi har både færdigpakkede kurve og gaveæsker, men sammensætter også rigtig gerne gavekurven i tæt dialog med dig som giver.