Events på Nybæk 2026


Her på siden vil vi løbende forsøge at beskrive de kommende aktiviteter og events der kommer gennem året. Bemærk, at der vil kunne optræde ændringer til de planlagte ting i tiden op til.

 

Julemarked på Nybæk - Lørdag d. 21. og søndag d. 22. november...


Årets første weekend med hyggeligt Julemarked afholdes lørdag d. 21. og søndag d. 22. november. Begge dage fra kl. 10.00 - 15.00. Gårdbutikken er pyntet med Julelys og oser også af Julestemning indenfor. Og i hovedbygningen ved siden af gårdbutikken finder du denne weekend fire udstillere med deres boder...

"Hos Villa Fryd"

Mød Charlotte, som også gæstede vores marked i forbindelse med vores 3års fødselsdag tidligere på året. Charlotte møder op med et forunderligt univers af keramik. Og tror nok lige hun har en portion unikke Julekrus med også...

"Smykkekunst"

Mød også Helle Mosen, der sammen med en lille flok kreative piger, er mester for nogle super flotte smykker. Forgyldte materialer, ægte ferskvandsperler og kvalitetsperler, som giver hvert smykke et elegant og personligt udtryk. 

"Kobo Lund"

Vi glæder os denne gang også helt vildt til at sige velkommen til Mette og hendes kreative univers. Mette er uddannet blomsterdekoratør, og har arbejdet med blomster og naturmaterialer i 17år. Det blive spændende at se Mettes bud på håndlavede kranse og dekorationer.

"Tuttes Mad"

I hall'en møder du Maria der har Tuttes Mad. Da hun gæstede os sidst blev hendes bagværk revet væk, så mon ikke hun har masser af lækkerier med denne gang også ;-)

 

Julemarked på Nybæk - Lørdag d. 28. og søndag d. 29. november...


Årets anden weekend med Julemarked afholdes lørdag d. 28. og søndag d. 29 november. Begge dage fra kl. 10.00 - 15.00, hvor du vil kunne møde spændende udstillere, ægte Julestemning, livemusik og godt Julehumør )))

I hovedbygningen ved siden af gårdbutikken finder du denne weekend disse udstillere med deres boder...

"Aabo Keramik"

Vi glæder os til igen at byde Tina og hendes "krøllede" keramik velkommen på Nybæk. Og det er selvfølgelig kærligt ment. Sjældent har vi set noget keramik med så meget humor og wauw-effekt på samme tid.

"Petite Norma Unika Smykker"

Intet Julemarked uden besøg af Tina og hendes magiske smykker. Her er virkelig noget for alle, og Tina er bare go' til at vejlede og hjælpe, så alle føler sig godt klædt på til både hverdag og fest.

"Hals Mikrobageri" (Kun lørdag d. 28. november)

Mød Heidi fra Hals Mikrobageri & Café inde i Hals by. Heidi har gæstet os rigtig mange gange efterhånden, og var heller ikke sen til at sige ja til at deltage i årets Julemarked. Så er du til duften af frisk brød, eller en kage. Så finder du hende i hall'en i hovedbygningen (lørdag)

"Aalborg Brass Band" (Kun søndag d. 29. november)

Der var INGEN ventetid på svar da vi spurgte Aalborg Brass Band om de kunne tænke sig at komme og spille noget ægte Julemusik for vores gæster på gårdspladsen igen i år. De råhyggede sig med det sidste år, og det kunne vi mærke vores besøgende også gjorde. Så søndag d. 29. november kl. 11.30 spiller de første af to sæt. Kom og oplev den ægte Julestemning denne 1. søndag i advent.